Angst: et signal du bør lytte til


Angst er en følelse, som vi alle oplever på forskellige tidspunkter i vores liv.

Angst kan være en normal reaktion på stress og usikkerhed, men når det bliver overvældende og forstyrrer ens daglige liv, kan det udvikle sig til en angstlidelse. Angst kan manifestere sig som f.eks. bekymringer, overtænkning, rastløshed, hjertebanken og panikanfald. 

Set i et emotionsfokuseret perspektiv adskiller angst sig fra vores øvrige primære følelser. Mens følelsen frygt oftest guider os til “sund handling” – for eksempel at reagere hurtigt og flytte os væk fra en faretruende situation – fungerer angst anderledes og er en mere kompleks tilstand.

Hvordan føles angst?

Angst kan udløses af mange forskellige faktorer, såsom eksamener, optræden foran andre mennesker, lukkede rum, højder, bekymringer om helbredet eller tanker om tidligere dårlige oplevelser.

De typiske symptomer på angst omfatter:

  • Rastløshed
  • Hjertebanken
  • En følelser af anspændthed/stivnethed i kroppen
  • Følelse af at være ængstelig eller urolig
  • Overtænkning
  • Svært ved at kontrollere nervøsiteten
  • Vanskeligheder med at koncentrere sig eller huske
  • Irritabilitet
  • Træthed

At arbejde med angst i terapi?

emotionsfokuseret terapi (EFT) ser man på angst som et slags varsel eller en alarm, der indikerer, at noget følelsesmæssigt foregår i dig, som du endnu ikke helt har fået fat i eller håndteret.

Angsten optræder som en reaktion på følelsesmæssige behov, der ikke er blevet opfyldt. Disse grunlæggende følelser og behov kan være skjulte eller undertrykte, og angsten fungerer som en indikator på, at noget er ude af balance.

I terapi får du hjælp til, i et trygt og empatisk rum, at udforske de underliggende følelser bag angsten. Dette kan indebære at identificere og forstå de primære følelser, der ligger bag angsten, såsom frygt, sorg, vrede eller skam.

Gennem terapien arbejder du med at forstå og at regulere og udtrykke sine følelser. Dette kan bidrage til at reducere angst i dit liv.